Mord og mandelduft

Vores opdager er ikke Hedström, som ellers normalt figurerer som opdager, men derimod hans kollega Martin Molin. Molin har noget modvilligt indvilget i at holde jul sammen med sin kæreste og dennes familie. Overhovedet i familien er Ruben Liljacrona, som styrer samtlige familiemedlemmer i kraft af sin rigdom og den magt, som ofte følger med. Gæsterne er knap nået til hovedretten, før Ruben dør med hovedet ned i julemaden – forgiftet af en af hans egne. Ligheden med Christies bøger er ikke til at tage fejl af!Men her hører ligheden op! Der er ikke meget Poirot over Molin. Han får dog afhørt familiemedlemmerne, men uden at hverken han eller læseren bliver meget klogere. Der dør endnu et par stykker, som sammen med Ruben bliver lagt i kølerummet, hvor vores helt ved et par lejligheder må ind og hente forsyninger til kokken, da ingen andre tør (?)De griske familiemedlemmer virker ikke videre sympatiske, så læseren har ikke engang en ”man kan holde med”. Molin opklarer selvfølgelig til sidst sagen, som sig hør og bør, og uvejret, som havde holdt alle fanget på den lille ø, stilner af, og således ender denne lille bog.